Tre gode løsninger fra Green Innovation Week

Bliv klogere på

Genanvendelse af udtjente biler, en malerspand skabt af alternativ emballage og en grav- eller mindesten skabt af ler. Det er kort sagt hvad podcasten Bæredygtig Business omhandler i dag. For ude i det danske land er der masser af innovative tiltag blandt SMV’er og iværksættere, og hvis det ikke var for blandt andre Steffen Max Høgh og Bæredygtig Business, ville alle de innovative idéer måske gå en smule under radaren.

I Bæredygtig Business elsker vi at fremhæve dem, der har løsningerne på tidens store udfordringer, og i dag kan du møde tre iværksættere, som Steffen interviewede, da han var med til Green Innovation Week i Skive i september 2023.

Du kan møde:

  • Lise Korsgaard, Sustainability Manager i Salling Autogenbrug som nedbringer affaldsprocenten i deres bilskrot ved at udvinde restmaterialer fra bilerne inden de skrottes.
  • Sofie Winge-Petersen, Co-founder i paint’R, som har gentænkt den klassiske malerspand, fordi den består af cirka 300 gram engangsplast, som professionelle malere kan bruge spandevis af hver dag.
  • Nikolaj Tymm-Andersen, ejer af Timestone/Tymmstone, der laver gravsten/mindesten, der er skabt af ler fremfor af tung granit.

Nævnt i episoden:

Nikolaj Tymm-Andersenhttps://www.linkedin.com/in/nikolaj-tymm-andersen-56b95632/