ESG i praksis: Dansk Maskincenter tager jordnært fat på bæredygtighed
Sustainbusiness
“Vi har altid haft en meget praktisk tilgang til opgaver, som er en styrke i ESG-arbejdet. Vi griber det konkret og jordnært an, så det er nemt at omsætte i vores daglige drift.” – Heidi Skodborg, Marketingchef hos Dansk Maskincenter
Hvordan arbejder man med ESG i en travl maskinvirksomhed med fokus på landbrug og entreprenørmaskiner? Hos Dansk Maskincenter er svaret klart: Det skal være konkret, værdiskabende og give mening i praksis. Derfor valgte virksomheden at gennemføre en let dobbelt væsentlighedsanalyse i samarbejde med os, SustainBusiness, for at få overblik, skabe retning og styrke det arbejde, de allerede var godt i gang med.
Forberedelse på fremtidens krav
Dansk Maskincenter oplever stigende krav og forventninger fra både samarbejdspartnere og samfundet. Særligt dokumentation og ansvarlighed er kommet i fokus.
Det var vigtigt for os at få klarhed og prioritere i ESG-arbejdet – og tage hul på de områder, hvor vi kan rykke mest.
Heidi Skodborg, Marketingschef hos Dansk Maskincenter
Formålet var ikke blot at leve op til kravene, men at skabe fremdrift på en måde, der hænger sammen med den eksisterende drift og forretning.
Mere bæredygtige løsninger
Bæredygtighed er i stigende grad en faktor for kunderne, når de investerer i maskiner og udstyr. Som leverandør ser Dansk Maskincenter det som sin rolle at gøre det let for kunderne at træffe grønne valg, uden at gå på kompromis med effektivitet eller økonomi. Samtidig arbejder virksomheden selv med interne forbedringer som energieffektiv drift, stærkere arbejdsmiljø og vedligeholdelsesstrategier, der forlænger maskinernes levetid.
Der er udfordringer i at balancere grønne ambitioner med økonomisk virkelighed, især i en branche med hård konkurrence og pressede driftsvilkår. Derfor arbejder vi med konkrete og praktiske tiltag, der skaber værdi her og nu, og samtidig baner vejen for en mere langsigtet udvikling.
Heidi Skodborg, Marketingschef hos Dansk Maskincenter
Samarbejdet med SustainBusiness
ESG-processen blev tilrettelagt i samarbejde med SustainBusiness og bestod bl.a. af workshops, som bragte nye erkendelser frem:
Vi blev faktisk overraskede over, hvor mange af vores eksisterende indsatser der allerede understøtter ESG, vi har bare ikke talt om dem sådan før.
Heidi Skodborg, Marketingschef hos Dansk Maskincenter
Det gav anledning til både stolthed og fornyet fokus: Det, der virker, skal synliggøres og forankres bedre. Og de områder med forbedringspotentiale skal prioriteres og følges op.
Ud over den lette dobbelt væsentlighedsanalyse blev der også afholdt en workshop med fokus på den fremadrettede retning. Her arbejdede vi med konkrete handleplaner og næste skridt, så resultaterne kunne omsættes til praksis og blive en integreret del af driften.
Resultaterne af væsentlighedsanalysen er ikke havnet i en skuffe, de er allerede integreret i virksomhedens planer. Næste skridt er at bruge den som afsæt for fremtidige mål og sikre, at ESG bliver en del af strukturen, ikke blot et projekt.
Vi har sat konkrete handleplaner og milepæle, fx inden for energiforbrug, arbejdsmiljø og samspil med lokalsamfundet.
Heidi Skodborg, Marketingschef hos Dansk Maskincenter
Positiv respons og styrket profil
Arbejdet er også blevet bemærket uden for huset. Dansk Maskincenter oplever stigende interesse fra både samarbejdspartnere og finansielle aktører og beskriver at de har fået positiv respons på at de arbejder strukturet og kan dokumentere, hvor de er på vej hen. De fortæller at det styrker dialogen og deres professionelle profil.
Bæredygtighed med bund i praksis
Samarbejdet med SustainBusiness har gjort ESG konkret, handlingsrettet og meningsfuldt, og sat det i spil som et strategisk værktøj, der styrker både drift og relationer. ESG behøver ikke være komplekst. Det skal give mening i hverdagen, og det gør det hos Dansk Maskincenter.
Klar til at tage næste skridt i jeres ESG-arbejde?
SustainBusiness hjælper virksomheder med at finde den rette balance mellem ambition og praksis.
For Dansk Maskincenter blev programmet SMV:Grønne kompetencer det, der gjorde det muligt at komme i gang med ESG-arbejdet. Det gav både et økonomisk rygstød og bidrog til at klæde virksomheden fagligt på til at tage de første skridt. med afsæt i deres egen hverdag og forretning.
Kontakt os, hvis du vil høre mere om støttemuligheder, skræddersyede forløb og konkrete redskaber til jeres ESG-indsats.