Hvad har 2024 leveret på ESG-området?
Debat af Steffen Max Høgh, Direktør i SustainBusiness
2024 omme, og det er tid til at gøre regnskabet op.
Det er indiskutabelt, at klimaforandringerne bliver værre, og COP29 kunne heller ikke levere noget nævneværdigt fremskridt. Den eneste succes er, at det politiske samarbejde stadig eksisterer, og COP-forhandlingerne er stadig vores eneste globale forum til at diskutere klimaet. Men 2024 var en fiasko i COP-regi.
Skuffelser, fremskridt og politiske omvæltninger på ESG-området
2024 blev også året, hvor Paris-aftalen blev lagt død blandt fagpersoner. Selvom der teoretisk stadig er en chance for at holde klodens temperaturstigning under 1,5 grader, er der ikke én fagperson, der tror på dette. Lige nu er vi på vej mod en temperaturstigning på 2,8-3,1 grader om 75 år, hvilket vil være katastrofalt!
Den store succes i 2024 er implementeringen af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som endnu er i sin spæde start. Det er bestemt ikke alle, der er glade for CSRD, som bliver beskyldt for at være bøvlet, dyrt og bureaukratisk. Jeg er grundlæggende enig i kritikken, men mange af kritikerne glemmer at huske på, hvor stor en omvæltning det er at prissætte de ikke-finansielle resultater. Det er altid bøvlet at gøre noget nyt, og det hjælper ikke på motivationen, at det er svært og koster penge. Men det er helt utvetydigt, at ESG er kommet på dagsordenen i de danske og europæiske virksomheder. Det er en bedrift. Dog bruges der primært energi på at måle, beskrive og dokumentere ESG, end på at skabe reelle forandringer.
Det var også i 2024, at Trump meldte sin tilbagekomst først som kandidat og senere som kommende præsident. Det er svært at se det som andet end en katastrofe for klimaagendaen. Vi ved reelt endnu ikke, hvad det betyder, men han har varslet, at amerikansk olie og gas vil blive udvundet i langt højere grad i den nærmeste fremtid, og han forventer, at Europa køber rigeligt ind. Hvordan det vil påvirke den i forvejen skrøbelige europæiske grønne energisektor, er ikke til at vide. Det samme gælder for USA’s Inflation Reduction Act, som Biden satte i gang – her ved vi heller ikke, om den får lov at overleve under Trump.
Ser vi eksplicit på Danmark, blev 2024 året for verdens første CO2-afgift på landbruget. New Zealand var det første land, der lykkedes med at vedtage en afgift, men måtte droppe den igen, da de newzealandske landmænd var for stærke, og politikerne måtte skrotte de grønne ambitioner. I Danmark er CO2 afgiften på landbruget på plads, men det bliver voldsomt dyrt for de danske skatteborgere, og det hele skal stort set ske på frivillig basis, hvilket landbruget historisk set har været meget dårlige til at imødekomme. Så 2024 viste, at vi kunne lave store brede aftaler i Danmark, hvilket faktisk er imponerende. Men resultaterne er for små til, at det gør en reel forskel.
Erhvervslivet i Danmark
2024 har også budt på en massiv ”videnstransfer”, og generelt er debatten i Danmark blevet mere nuanceret, når vi taler om “alt det grønne”. Danskerne har været på skolebænken, efter at landbruget har været så meget i vælten. Det handler ikke kun om klima, men også om natur, miljø og rent vand, der har fyldt meget i debatten. I Danmark er debatten blevet mere nuanceret, og det kan vi være stolte af.
Erhvervslivet har også taget bæredygtighed og ESG til sig. Flere brancher har iværksat målrettede ESG-uddannelser, som løfter både deres faglighed og deres branche. Mange kan nævnes, men især den finansielle sektor har taget opgaven mere seriøst. Alene hos Finanssektorens Uddannelsescenter har man uddannet over 3100 erhvervsrådgivere i de danske banker til at tale med bankkunderne om ESG. Hertil kommer de mange bankansatte, som har fået intern uddannelse fra deres egen arbejdsplads. Det betyder, at ESG er blevet en del af kundedialogen, og det påvirker virksomheders opfattelse af ESG. I 2024 har revisorerne også uddannet sig på stribe, men for denne faggruppe har uddannelse været et krav, hvis de skal kalde sig “bæredygtighedsrevisor”. Dette er et krav, hvis de skal kunne skrive under på de lovpligtige ESG-regnskaber. Dette privilegium ser dog ud til at blive udfordret i 2025, hvor der er stillet lovforslag om at liberalisere godkendelser af ESG-regnskaber, så andre faggrupper også kan gøre det.
Hvad kan vi vente os i 2025?
Verdens første CO2-afgift på industrien indfases i Danmark, og det er allerede begyndt at skabe nye samtaler i diverse bestyrelser og direktioner. Eksempelvis overvejer Molslinjen at elektrificere deres færger på de lange distancer som en direkte afledning af CO2-afgiften. Her taler vi om investeringer i milliardklassen, som potentielt kan gå galt og blive rigtig dyrt, men det kan også gå godt, og så har Molslinjen mulighed for at blive verdens førende inden for elektrificering af færger, hvilket kan blive en stor forretningsmulighed. Således tjener de som et perfekt eksempel på den situation som mange virksomheder befinder sig i.
2025 bliver også året, hvor EU’s ambitiøse grønne omstillingsplan, Green Deal, skal stå distancen. Presset bliver større, og i takt med nye fire år med Trump, skal vi forvente, at alle de EU-politikere, der ikke vidste, hvad de skrev under på i forbindelse med Green Deal, vil begynde at trække sig. Det samme gælder mange virksomheder, brancheforeninger og lobbyorganisationer, der i kor vil råbe: “Vi har ikke råd.” EU vil blive presset til det yderste, og jeg er sikker på, at vi vil se endnu flere lempelser og udskydelser af allerede vedtaget lovgivning.
2025 ligger an til at blive et år med tovtrækkeri om økonomi, ressourcer og prioritering. Det bliver året hvor vi kan se, hvilke virksomheder og politiker der reelt holder fast og hvem der falder sammen ved første den første modvind.
Er du klar til ESG i 2025?
ESG er en vigtig del af din virksomheds fremtid. For mange kan det dog virke uoverskueligt at komme i gang. Hvilke områder skal du fokusere på? Hvor starter du? Og hvordan kommer du videre?
Ved at sætte struktur på dit ESG-arbejde kan du både skabe værdi for din forretning og styrke din konkurrenceevne. Det kræver indsigt og de rette prioriteringer.
Ring, skriv eller kig forbi til en uforpligtende snak om, hvordan du kan styrke din virksomhed gennem ESG. Vi er klar til at hjælpe dig hele vejen.
Læs også
ESG i 2025 – Er din virksomhed forberedt?
2025 står for døren, og bliver et afgørende år for ESG og virksomhedernes grønne omstilling. Nye lovkrav banker på døren og øgede forventninger fra investorer og kunder samt et skarpt fokus på samarbejde i værdikæder vil præge agendaen. ESG-rapportering vil fortsat være en hjørnesten, men virksomheder skal løfte blikket fra compliance og sætte handling bag rapporter og målsætninger.