Hedeselskabets arbejde med dobbelt væsentlighedsanalyse
I dette webinar kan du høre Steffen Max Høgh, Director & Founding Partner i SustainBusiness, og Mads Flinterup, klima- og biodiversitetschef i Hedeselskabet, fortælle om processen med at udføre en dobbelt væsentlighedsanalyse. Vi dykker ned i, hvordan Hedeselskabet – en organisation med rødder tilbage til 1866 – arbejder med bæredygtighed og balancerer mellem deres mange forretningsområder, der spænder fra skovforvaltning til grøn service.
Få indblik i, hvordan en omfattende proces som en dobbelt væsentlighedsanalyse udføres i praksis, og hvordan det kan styrke en organisations strategiske tilgang til ESG.
Webinar
Bæredygtighed handler for mig om at være bevidst om, hvor vi står, have selvindsigt i, hvad vores problemer er, og have en ambition om, hvad vi vil gøre ved dem – selv når det kræver, at vi adresserer vores beskidte vasketøj.
Mads Flinterup, Klima- og biodiversitetschef
Hedeselskabets arbejde med bæredygtighed
Hedeselskabet er en erhvervsdrivende fond med en klar mission om at skabe løsninger med naturen som omdrejningspunkt. Organisationen fokuserer på at styrke biodiversiteten og afbøde klimaforandringer gennem genanvendelse af naturens knappe ressourcer.
Deres vision og purpose er at bygge en bæredygtig fremtid med naturen som partner – en vision, der understreger deres ambitiøse indsats i den grønne omstilling. Læs mere om Hedeselskabets arbejde med ESG her.
Samarbejdet med SustainBusiness
Med SustainBusiness som samarbejdspartner har Hedeselskabet gennemført en dobbelt væsentlighedsanalyse, der fokuserer på deres kerneområde: skovforvaltning, skoventreprenørvirksomhed og handel med skovprodukter. Dette forretningsområde udgør størstedelen af Hedeselskabets omsætning, landanvendelse og egenkapital, blandt andet gennem ejerskabet af 12.000 hektar skov.
Dobbelt væsentlighedsanalysen har hjulpet med at kortlægge og forstå de væsentligste påvirkninger, risici og muligheder i netop denne del af forretningen. Hedeselskabet opererer med flere forskellige forretningsområder. Derfor har de valgt selv at udføre dobbelt væsentlighedsanalyser for de øvrige forretningsområder, så hver enhed kan arbejde målrettet med de ESG-emner, der er mest relevante for deres specifikke aktiviteter.
Du kan i dette webinar blive klogere på
- Hedeselskabets arbejde med bæredygtighed og deres tilgang til ESG.
- Hvordan en dobbelt væsentlighedsanalyse udføres i praksis – fra værdikædekortlægning til stakeholderinddragelse.
- Indsigt om at integrere ESG i en kompleks organisation med flere forskellige forretningsområder.
- Hvordan man balancerer mellem negative påvirkninger og positive muligheder i en bæredygtighedsrapportering.
- Praktiske råd til virksomheder, der ønsker at komme i gang med deres egen dobbelt væsentlighedsanalyse.
Se også
IMPACT Commerce skærper ESG-strategi med en DMA
Hvordan kan en organisation forberede sig på stigende ESG-krav og øget kontrol fra kunder og forretningspartnere? Hos virksomheden IMPACT Commerce har man en ambitiøs tilgang til at integrere bæredygtighed i værditilbud og være proaktiv i forhold til kommende ESG-lovgivning.
FAQ: Dobbelt væsentlighedsanalyse (DMA)
Hvad er en dobbelt væsentlighedsanalyse? Hvem bør udføre den, og hvilke fordele er der ved at gøre det? Hvordan udfører man en DMA, og hvad er resultatet? Dette er nogle af de ofte stillede spørgsmål, vi møder omkring dobbelt væsentlighedsanalysen, og som du kan blive klogere på her.
Hold dig opdateret med vores seneste artikler, cases og podcasts ved at besøge vores blog eller tilmelde dig vores nyhedsbrev, og modtag seneste nyt direkte tilsendt til din indbakke.