Fayrefield Foods – Strategisk ESG-indsats baner vejen for fremtidens bæredygtighed
Sustainbusiness
En compliance- og værdikædedrevet tilgang til ESG
Fayrefield Foods har som international aktør i mejerisektoren valgt at sætte struktureret fokus på ESG-rapportering og bæredygtighed, ikke blot som følge af eksterne krav, men ud fra en klar intern ambition om at træffe oplyste beslutninger baseret på valide data. På trods af at virksomheden ikke er direkte producent, men snarere en logistisk aktør, er bevidstheden om virksomhedens indirekte, og betydelige, klimaaftryk i scope 3 tydelig.
Vi har hele tiden vidst, at vores egne produktionssites ikke har stor miljøpåvirkning, men at vores aktivitet med global handel med mejeriprodukter har en høj scope 3 belastning – faktisk ofte dobbelt, pga. transport og selve produktets karakter,
forklarer Frank Therkildsen, CFO i Fayrefield Foods
Særligt forventninger fra samarbejdspartnere og medlemskab af Mejeriforeningen, hvor der er mål om 30% reduktion i scope 1 og 2-emissioner frem mod 2030, har styrket behovet for systematik og ansvarlighed.

Proces, viden og strategisk forankring
ESG-rejsen blev kickstartet i samarbejde med SustainBusiness, som bistod med facilitering af processen, opstilling af milepæle og udvikling af en Dobbelt Væsentlighedsanalyse (DMA). Fayrefield Foods valgte aktivt at inddrage bestyrelsesformanden i arbejdet, hvilket understreger vigtigheden af ledelsesmæssig forankring, og sikrer at ESG bliver en del af virksomhedens strategiske fundament.
Vi har fået skabt et kvalificeret grundlag for vores ESG-påvirkning og fået hjælp til at beskrive, hvor vi reelt står, frem for blot at arbejde med formodninger. Det har styrket virksomhedens evne til fremadrettet at arbejde struktureret med ESG.
Kompetenceløft og bredere bevidsthed
Gennem forløbet har Fayrefield Foods opnået en bedre forståelse af ESG data og strukturering omrking indsamlingen af data, som kan bruges til at tage beslutninger ud fra, men også skabt øget intern bevidsthed om bæredygtighed. Det har været en “øjenåbner” at erkende, hvor få leverandører der i dag kan levere valide data, og hvor mange forskellige metoder der findes til at beregne miljøbelastning.
Det giver anledning til et behov for standardisering:
Vi håber, at der kan findes en fast metode, som hele branchen vil anvende, både fordi produktmix og vækstmønstre ellers forvrænger nøgletallene.
Fremadrettet brug og interessentdialog
Fayrefield Foods planlægger at fortsætte dataindsamling og rapportering efter EU’s frivillige standard for ESG-rapportering målrettet SMV’er (VSME). Selvom denne ikke opfylder kommende rapporteringskrav fra 2027, lægges der vægt på gradvis forbedring og forberedelse på fremtidig lovgivning.
Samtidig oplever virksomheden et stigende interessentfokus, både fra kunder, samarbejdspartnere og banker. Særligt er der efterspørgsel på data omkring klimabelastning på produktniveau. Dette vil være et nøglefokus fremadrettet, trods udfordringer med datatilgængelighed fra ikke-EU-leverandører.
Bæredygtighed og bundlinje – en kompleks balance
Fayrefield Foods anerkender kompleksiteten i at forene bæredygtighed med økonomisk virkelighed. Kravene må give mening i praksis og bør ikke blive så akademiske, at de mister deres værdi. Samtidig insisterer Fayrefield Foods på, at bæredygtighed ikke nødvendigvis kan måles i kroner og øre alene:
Vi har alle et ansvar for at passe på hinanden, også i bæredygtighedsøjemed. Derfor har vi ønsket et datadrevet fundament og en ekstern validering, så vi undgår greenwashing og står på et troværdigt grundlag.
Et stærkt samarbejde med SustainBusiness
Frank Therkildsen afslutter med ros til samarbejdet med SustainBusiness:
Vi har oplevet en proaktiv og professionel tilgangsvinkel fra SustainBusiness. Det har både været i forbindelse med at hjælpe os i processen med at få tilskåret scope, sparring undervejs med udarbejdelsen af vores DMA samt efterfølgende assistance med at få produceret en brugbar præsentation heraf.
Find vores konsulentydelser her
ESG-rapportering for SMV’er
Få hjælp til ESG-rapportering i din SMV. Vi guider jer sikkert gennem krav, data og dokumentation – enkelt og effektivt.