Webinar: Sådan skaber et leverandørprogram fremdrift i klimaarbejdet

Webinaret blev afholdt den 23. september 2026

Hvordan omsætter du klimamål til konkret handling i værdikæden? Bolia og SustainBusiness deler erfaringer fra Bolia’s leverandørprogram og giver konkrete råd til, hvordan et tættere leverandørsamarbejde kan styrke virksomhedens klimaarbejde.

For mange virksomheder ligger en væsentlig del af CO₂-udledningen i værdikæden. Derfor kan samarbejdet med leverandørerne være afgørende, når virksomheden vil forbedre sit datagrundlag, reducere udledningerne og nå sine klimamål.

Men hvordan engagerer du leverandørerne i arbejdet? Hvem skal du starte med? Og hvordan bygger du et forløb op, der både matcher virksomhedens ambitioner og leverandørernes forskellige forudsætninger?

På webinaret deler Bolia og SustainBusiness * erfaringer fra Bolias leverandørprogram. Her har udvalgte leverandører fået praktisk støtte til at udarbejde klimaregnskaber, fastsætte klimamål i overensstemmelse med SBTi og identificere relevante reduktionstiltag.

Vi får besøg af Christina Ejlertsen, Sustainability Manager hos Bolia, som sammen med SustainBusiness giver et praksisnært indblik i arbejdet med programmet – fra de første overvejelser og udvælgelsen af leverandører til gennemførelse og resultater.

Vi håber, du får inspiration og værdi af webinaret.

Udfyld formular og få webinaret sendt direkte i din indbakke