Test page
This is a test page.
FAQ
For de virksomheder som skal opfylde bæredygtigheds-rapporteringskravene fra Corporate Social Responsibility Directive (CSRD), vil de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) stille nye oplysningskrav og datapunkter, som store virksomheder samt visse børsnoterede virksomheder er underlagt. I denne kontekst bliver en dobbelt væsentlighedsanalyse hjørnestenen, da den hjælper jer med at identificere og vurdere, hvilke bæredygtighedsemner der er væsentlige for jeres virksomhed at adressere og rapportere om.
Dobbelt væsentlighedsanalyse, også kendt som “Double Materiality Assessment” på engelsk, er et centralt element i en bæredygtighedsstrategi. Selvom analysen kun er et lovkrav for virksomheder, der er omfattet af CSRD, kan den være en værdifuld proces for alle virksomheder, der ønsker at definere deres strategiske retning for bæredygtighed.
Et bæredygtighedsemne anses for væsentligt ud fra et “påvirkningssperspektiv”, når den omfatter virksomhedens væsentlige faktiske eller potentielle, positive eller negative indvirkninger på mennesker eller miljøet på kort, mellemlang og lang sigt.
De strategiske grunde til at udføre en DMA og kommercielle gevinster at hente for din virksomhed:
Kunders øgede krav og forventninger: Vær i stand til at levere transparent og standardiseret bæredygtighedsinformation for at imødekomme øget kontrol fra store kunder. Opnå en konkurrencefordel ved at arbejde med de væsentlige IRO’er – og vise politikker, handlinger, mål og målepunkter.