Klimadata er det nye guld 

Bliv klogere på

I dag skal det handle om klimadata, som kan hjælpe os alle med at forstå, hvor vi skal, kan og bør sætte ind for at nedbringe risikoen for oversvømmelser i en ikke så fjern fremtid. Det kan lyde tørt, men for Lars Groth, Klimadatakonsulent i E-nettet, er klimadata guld!

Data er vigtig – ikke kun for forsikringsselskaber og pengeinstitutter men også for privatpersoner og virksomheder. Vi kan alle blive klogere af at kigge på klimadata, som kan fortælle en del om klimarisiko – det vil sige risikoen for, at der sker noget fysisk i verden, der påvirker værdien af det, finanssektoren har finansieret, nemlig vores ejendomme og virksomheder. Og gæsten i denne episode af podcasten Bæredygtig Business forstår at omsætte viden om data til håndgribelige eksempler. Ikke overraskende taler vi mest om vand, når det gælder data fra Danmark:

Der er fire våde parametre, vi ser på i Danmark: Vand fra havet, fra oven (skybrud), nedefra (grundvandet) og vandløb og søer i det danske landskab

– fortæller Lars Groth

Steffen Max Høgh er enig i at det er godt, vi har data, men hvor meget kan vi egentlig forudse på nuværende tidspunkt?

”Man kan ikke forudsige hændelser på en matrikel bedre end man lige nu kan forudsige vejret. Men man kan screene for, hvilke ejendomme og bygninger, der er i risikozonen for at få vand”, forklarer Lars Groth og nævner Vejle som eksempel. Her er der skønne områder med vandudsigt, men også kæmpe udfordringer, fordi Vejle ligger nede i en dal, hvilket bevirker at eventuelle skybrud løber ned i dalen, åen og fjorden. Oven i det kan en stormflod presse vandet op i Vejle Fjord og ramme byen. ” Nogle af forsikringsselskaberne siger allerede, at de ikke har lyst til at forsikre ejendomme i Vejle midtby, fordi risikoen er så stor”, siger Lars Groth. 

Det påvirker også allerede huspriser og salgstid, fortsætter han: ”Hvis vi ser på stormfloden i december 2013, hvor Jyllinge Nordmark ved Roskilde fjord blev kraftigt oversvømmet, kan vi se at der i op til tre år efter var en prisrabat på 15% på de huse, der lå i oversvømmelseszonen i forhold til de huse, der lå uden for zonen. Derudover var der en væsentlig længere salgstid på husene, fordi der er mange, der ikke vil bo et sted med risiko for oversvømmelse. Så det marked, man kan sælge til, bliver meget mindre”, siger Lars Groth.

Vi havde også stormflod i 2023. Den blev kaldt en ”100-års hændelse”. Men i år 2170 forudsiger man, at det vil ske en gang hvert tredje år, at vi har stormflod. Så hvis Lars Groth selv skulle ud at købe en bolig lige nu, hvad ville han da kigge på? 

Jeg ville tjekke Kamp Klimatilpasning og kigge på de hårde data, man kan finde på sitet

• Hvor højt ligger huset over havets overflade?
• Ligger huset i et ”blue spot” og kan blive ramt af oversvømmelse fra oven, fra vandløb og søer?
• Hvor tæt er grundvandet, også kaldet ”den skjulte dræber”, på ejendommen?

Vi taler også klimasikring på den store klinge, og Steffen Max Høgh spørger, hvem der har den store plan. Og er det ikke noget, pengeinstitutterne også bør have en holdning til, fordi de gerne vil være med til at sikre ejendomme ved hjælp af diger og klimasikring – ikke kun for deres egen skyld men også for borgernes?

”Jo, men vi mangler også en vigtig politisk prioritering af at arbejde med klimasikring, for det arbejde er slet ikke gået i gang i den målestok det bør. Vi skal frem til, at nogen tager den upopulære beslutning, det er at sige, at et bestemt område ikke skal prioriteres. For det kan betyde, at de ejendomme, der ligger det pågældende sted, ikke kan sælges”, afslutter Lars Groth.

Læs også

• LinkedIn