Global ESG og Anti-ESG med Jane Jagd  

Bliv klogere på

I dag gør podcastvært Steffen Max Høgh status over Global ESG og Anti-ESG samt rapporteringsstandarderne i både Europa og resten af verden for at forstå, hvilken indvirkning de har haft på investorernes lyst til at investere i grønne virksomheder.

Der er ny sæson af Bæredygtig Business, og den skydes i gang med gæst Jane Jagd, som er Director, Net Zero Finance i We Mean Business Coalition. Hun ved en masse om tal, om investeringer, og ikke mindst om bæredygtighed. We Mean Business Coalition skal få erhvervslivet og politiske aktører til at gå sammen om at drive klimahandling, og Jane Jagds opgave er blandt andet at være bindeled mellem ikke-finansielle virksomheder, så de kommunikerer rigtigt om ESG, og de finansielle virksomheder, så de får øje på de virksomheder, der arbejder med løsninger på klimaproblemerne. Og her spiller rapporteringsstandarderne en stor rolle. 

Rapporteringen bevæger sig i den rigtige retning. Siden 2017 har investorerne bedt virksomhederne om fremadrettet information: Hvad sker der med din virksomhed, hvis den bliver ramt af klimaforandringer? Hvad sker der med dine aktivers værdi? Hvordan har du imødegået disse risici? Og hvordan griber du de muligheder, der måtte være?

– Jane Jagd

I Europa har vi CSRD, men udenfor EU findes en pendant til den finansielle rapportering kaldet ISSB, som vi kommer til at se mere til fremover. ISSB står for International Sustainability Standards Board og er blevet vedtaget som basis for ESG-lovgivning i 37+ lande, herunder også store lande såsom Australien, Canada, Indien, Kina og Japan. Disse lovgivninger træder i kraft de næste par år, typisk startende fra rapporteringsåret 2025.

ISSB er noget anderledes end CSRD, og det interessante er, at man i ISSB anser den vigtigste stakeholder for at være investorer. Derfor bliver al væsentlighed kigget på med den finansielle linse. 

Vi kigger også på hvordan markedet vil udvikle sig i forhold til ESG-rapportering, og her drøfter vi taksonomier, som skal bruges til at identificere aktiviteter, der er grønne eller socialt velbalancerede. Et problem er, at mange ikke rigtig forstår, hvad en taksonomi skal bruges til. Men taksonomien er fantastisk, mener Jane Jagd, og uddyber:

Den skal bruges til to ting: Det ene er at identificere, hvor grøn hele virksomheden er, og baseret på det, kan investorer identificere, hvilken virksomhed, de gerne vil investere i. Det andet taksonomien også bliver brugt til, er grønne lån og grønne obligationer. Så hvis en virksomhed er kulsort, men du har en ambition om at ændre en del af virksomheden i en grønnere retning, kan man godt rejse kapital til den del, der er grøn eller er på vej i en grønnere retning

– Jane Jagd, som helt generelt er optimistisk, når det gælder rapportering.

Til slut kommer vi forbi emnet ”Anti-ESG”, og vi taler om hvad det er, og hvordan danske virksomheder skal navigere rundt i de Anti-ESG-vinde, der blæser i øjeblikket. Som eksempel taler vi om DEI, Diversity, Equity and Inclusion, som er under pres, ikke mindst på grund af en amerikansk præsident, og flere danske virksomheder har måttet ændre deres politik på området, hvis de fortsat vil handle med USA.

Lyt også til

• LinkedIn