Ny webinar serie: Fra compliance til kommerciel fordel – SMV’ernes praktiske vej til bæredygtighed
Sustainbusiness
Hvordan omsætter små og mellemstore virksomheder ESG-krav til reel forretningsværdi? I vores nye webinarserie stiller vi skarpt på, hvordan grøn omstilling i praksis kan styrke både bundlinje og brand.
Gennem konkrete cases, værktøjer og praktiske råd viser vi, hvordan I som SMV kan gøre bæredygtighed til en strategisk fordel.
Første webinar: Klimaregnskabet som strategisk værktøj
24. april kl. 10.00–11.00
Overvejer du et klimaregnskab – men er i tvivl om, hvor du skal starte?
Mange SMV’er står netop dér: Kravene stiger, kunderne spørger, og det er svært at finde tid og overskud til at komme i gang.
Flere og flere små og mellemstore virksomheder oplever, at kunder, samarbejdspartnere og nye standarder stiller krav om dokumentation af klimaaftryk. Men hvordan griber man det an, og hvordan sikrer man, at det faktisk skaber værdi?
På webinaret møder du Lotte, Jens og Søren, som deler deres erfaringer med, hvordan du som SMV kan bruge klimaregnskab som et konkret og værdiskabende værktøj i din forretning.

Du får indsigt i:
- Praktiske råd til implementering og markedsføring
- Hvordan klimaregnskaber styrker konkurrencekraft og troværdighed
- Konkrete værktøjer som KlimaKompasset og Verarca-platformen
- Udgangspunkt i konkrete cases