Sådan styrkede Colour Compagniet sin reduktionsindsats

Colour Compagniet har i flere år arbejdet målrettet med ESG, og med et klimaregnskab og en transitionsplan har virksomheden taget et skridt, der styrker både datagrundlag, prioritering og intern forankring. Målet har ikke kun været at kunne dokumentere indsatsen, men at skabe et systematisk fundament, der gør det lettere at omsætte ambitioner til konkrete beslutninger og handling. 

Fra ESG-rapport til næste niveau 

Udgangspunktet for forløbet var, at Colour Compagniet allerede havde udarbejdet deres første ESG-rapport. Efterfølgende opstod der et behov for at arbejde mere struktureret med reduktionsmål og målsætninger, og få en tydeligere metode til at følge op på dem. Virksomheden havde tidligere lavet klimaregnskaber i Klimakompasset, men ønskede et mere intuitivt værktøj, som kunne give bedre overblik og understøtte en mere effektiv arbejdsproces. 

Som Nikolaj Vejrup, ESG Manager ved Colour Compagniet, beskriver det: 

Vores motivation til at gennemføre klimaregnskab og reduktionsplan var, at vi havde udarbejdet vores første ESG Rapport, og efterfølgende manglede en mere systematisk måde, at arbejde videre med vores reduktionsmål/målsætninger på.

Et ESG-fokus der matcher branchens kompleksitet 

Industrilakeringsbranchen er en branche med stor miljøpåvirkning, og hos Colour Compagniet er der en klar ambition om at tage ansvar. Virksomheden arbejder for både at følge udviklingen og bidrage aktivt til, at bæredygtighed fylder mere i branchen. 

Vejen dertil er dog ikke enkel. Bæredygtighed kræver data og dokumentation, men værdikæden er ikke altid gearet til at levere det nødvendige grundlag. Samtidig stiller industrien høje tekniske krav, som gør det vanskeligt blot at udskifte materialer med grønnere alternativer.  

Proces og workshops skabte struktur og skarpere intern kommunikation 

En vigtig effekt af forløbet var, at Colour Compagniet fik sat data mere i system og oplevede en høj grad af sikkerhed omkring datakvaliteten. Samtidig har arbejdet givet virksomheden et mere strategisk fokus, fordi ESG-managerens mulighed for at kommunikere indsatsen videre i organisationen blev styrket. 

Colour Compagniet fremhæver, at workshopsne gjorde en konkret forskel i forhold til dialogen med både ledelse og bestyrelse, og dermed i forhold til at gøre ESG til et fælles strategisk område i stedet for et isoleret projekt. 

Vi har fået vores data mere i system, og har fået ”verificeret”, at den data som vi har faktisk er rigtig god.

fortæller Nikolaj Vejrup, ESG Manager ved Colour Compagniet. 

Klimaregnskab som værktøj – transitionsplan som retning 

Klimaregnskabet har givet Colour Compagniet et nyt system til bearbejdning af klimadata. Det betyder, at virksomheden fremadrettet forventer at kunne bruge mindre tid på selve udarbejdelsen og mere tid på at arbejde aktivt med indsatserne. 

Transitionsplan har samtidig gjort de kommende reduktionsmuligheder synlige og konkrete. Det gør det lettere at arbejde struktureret og målrettet fremfor at skulle “opfinde” reduktioner løbende. Nu kan virksomheden i højere grad planlægge indsatsen og skabe en tydelig prioritering. 

Reduktionsplanen har styrket vores ESG arbejde ved at gøre fremtidens reduktionspunkter synlige for os.

fortæller Nikolaj Vejrup, ESG Manager ved Colour Compagniet.

Kompetenceløft og bedre integration – især i salget 

Et centralt udbytte for Colour Compagniet har været et kompetenceløft indenfor ESG-rapportering og samtidig en styrket intern integration. Ved at få klarlagt deres data bedre har virksomheden fået mulighed for at bringe ESG mere effektivt ind i andre afdelinger. 

Særligt salgsafdelingen har fået værdi af arbejdet, fordi ESG nu er blevet oversat til noget, der kan bruges i praksis. Det betyder, at ESG i højere grad kan understøtte kundedialoger og salgsprocesser, og ikke kun være en rapporteringsopgave. 

Den største forskel har været i forhold til salgsafdelingen, hvor vi har fået kogt de komplicerede ting ned til noget, som salgsafdelingen kan bruge i salgsprocessen.

fortæller Nikolaj Vejrup, ESG Manager ved Colour Compagniet.

Bestyrelsesdialog og prioritering af næste skridt 

Selvom Colour Compagniet i øjeblikket arbejder på en ældre serverløsning og først forventer at kunne opdatere klimaregnskaber mere løbende efter overgangen til cloud i 2026, bruges klimaarbejdet allerede aktivt. Klimaregnskabet anvendes til at beregne standpunkt ud fra virksomhedens KPI’er og målsætninger, og arbejdet med transitionsplanen er blevet præsenteret for bestyrelsen. 

Det giver et vigtigt strategisk fundament, fordi reduktionsmulighederne nu kan prioriteres i et samarbejde mellem ESG-funktionen, ledergruppen og bestyrelsen, bid for bid. Det sikrer, at bæredygtighedsindsatsen bliver realistisk og integreret i virksomhedens strategiske beslutninger. 

Resultaterne understøtter vores fremtidige strategiske beslutninger ved, at vi kommer til at arbejde med hele reduktionsplanen en bid ad gangen, og i samarbejde med vores ledergruppe og bestyrelse udvælger vi de punkter som vi gerne vil angribe først.

fortæller Nikolaj Vejrup, ESG Manager ved Colour Compagniet.

Muligheder og udfordringer i praksis 

Colour Compagniet ser alligevel et stort potentiale i at arbejde med bæredygtighed, gennem konkrete forbedringer i hverdagen. Så som optimering af processer, mindre spild og energieffektivisering er tiltag, der både reducerer miljøpåvirkningen og skaber værdi på længere sigt. 

Arbejdet med data og dokumentation styrker samtidig virksomhedens samarbejde med kunder og leverandører og gør Colour Compagniet bedre rustet til fremtidens krav – også selvom adgangen til sammenlignelige data og alternative produkter fortsat er en udfordring i branchen. 

Samtidig oplever Colour Compagniet, at deres langvarige fokus på ESG har været med til at skabe en stærk position i markedet, netop fordi de har arbejdet systematisk med området over flere år. 

Læs mere om klimaregnskab og transitionplaner