ESG i kreditvurderingen: Det skal din virksomhed være klar på 

Sustainbusiness

ESG spiller en stadig større rolle, når banken vurderer erhvervskunder. Nye krav betyder, at pengeinstitutterne skal arbejde mere systematisk med ESG-relaterede risici. Det kan føre til flere spørgsmål om blandt andet klima, energiforbrug, værdikæder, arbejdsmiljø og virksomhedens planer for omstilling. 

Kravene er rettet mod bankerne, men får betydning for virksomhederne i dialogen om lån og finansiering. Det betyder ikke, at alle virksomheder skal kunne levere en omfattende ESG-rapport. Det afgørende er, om konkrete ESG-forhold kan påvirke virksomhedens økonomi og evne til at tilbagebetale et lån. 

Hvorfor fylder ESG mere i bankernes risikovurdering? 

Fra januar 2026 er kravene til kreditinstitutternes styring af ESG-relaterede risici blevet skærpet. Bankerne skal blandt andet foretage væsentlighedsvurderinger, gennemføre scenarieanalyser af miljø- og klimarisici og udarbejde egne ESG-omstillingsplaner. 

Finanstilsynets inspektioner i 2025 viste samtidig, at flere af de største danske pengeinstitutter havde behov for at styrke deres identifikation, analyse og styring af ESG-relaterede kreditrisici. Det gælder blandt andet integrationen af ESG-risici i kreditpolitikker, indsamlingen af relevante data og analysen af den enkelte erhvervskunde. 

Når banken stiller flere ESG-spørgsmål, skyldes det derfor ikke kun bankens egne ambitioner. Banken skal kunne dokumentere, at den har forholdt sig til de ESG-risici, der kan få betydning for dens tab og samlede risikoprofil. 

ESG er ikke en ny type kreditrisiko 

I en kreditvurdering handler ESG ikke først og fremmest om, hvorvidt virksomheden kan fortælle en god historie om bæredygtighed. Banken skal vurdere, om miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige forhold kan påvirke virksomhedens forretningsmodel, indtjening, aktiver eller tilbagebetalingsevne. 

En virksomheds klimamål, sociale initiativer eller certificeringer kan være relevante, men kun hvis de bidrager til at belyse den økonomiske risiko. Fokus er altså ikke ESG-indsatsen i sig selv, men forbindelsen mellem ESG-forhold og virksomhedens økonomi. 

Det er også vigtigt at understrege, at banken ikke nødvendigvis skal gennemføre en omfattende ESG-analyse af alle kunder. Indsatsen skal være risikobaseret og tilpasses blandt andet virksomhedens branche, størrelse og kreditværdighed. Hvis ESG-forhold ikke vurderes at have væsentlig betydning for kreditrisikoen, er en dyb analyse normalt ikke relevant.  

Fysiske risici og omstillingsrisici 

Banken skal kunne identificere både fysiske risici og omstillingsrisici. 

Fysiske risici er de direkte konsekvenser af klima- og miljøforandringer. Det kan eksempelvis være: 

• Oversvømmelse, stormflod eller skybrud, der påvirker bygninger og produktion 

• Tørke eller andre ekstreme vejrforhold, der påvirker landbrug og råvarer 

• Leverandører eller produktionssteder i områder med høj klimarisiko 

• Vanskeligere eller dyrere forsikringsdækning af udsatte aktiver 

Omstillingsrisici opstår som følge af ændringer i lovgivning, afgifter, teknologi, markeder og kundeadfærd. Det kan eksempelvis være: 

• Nye CO2-afgifter, vejafgifter eller miljøkrav 

• Investeringer i energieffektivisering eller udskiftning af en fossil bilflåde 

• Stigende priser på energi, materialer og dokumentation 

• Faldende efterspørgsel efter produkter, der ikke matcher kundernes krav 

• Risiko for bøder, omdømmetab eller fravalg på grund af kritiske forhold i værdikæden 

Hvilke risici der er relevante, afhænger af virksomhedens branche og forretningsmodel. En transportvirksomhed kan eksempelvis blive mødt med spørgsmål om flådens sammensætning og fremtidige investeringsbehov, mens en handelsvirksomhed kan blive spurgt til råvarer, leverandører, transportomkostninger og ESG-forhold i værdikæden. 

Hvilke spørgsmål kan banken stille? 

Bankens spørgsmål vil variere fra virksomhed til virksomhed. De kan blandt andet handle om: 

• Hvilke ESG-risici virksomheden selv har identificeret 

• Hvordan risiciene kan påvirke omsætning, omkostninger, investeringer og aktiver 

• Om virksomheden er afhængig af bestemte råvarer, leverandører eller geografiske områder 

• Om kommende lovgivning og afgifter er indarbejdet i budgetter og fremskrivninger 

• Om virksomheden har mål og konkrete planer for at håndtere væsentlige risici 

• Hvordan ledelsen følger op på udviklingen 

Det er derfor sjældent tilstrækkeligt blot at svare, at virksomheden arbejder med ESG. Banken har brug for at forstå, hvad en risiko kan koste, hvornår den kan opstå, og hvordan virksomheden vil håndtere den. 

En risiko er ikke nødvendigvis et afslag 

At banken identificerer en væsentlig ESG-relateret risiko betyder ikke automatisk, at virksomheden ikke kan opnå finansiering. 

Finanstilsynet peger på, at en kreditbevilling fortsat kan være forsvarlig, hvis risiciene er kendte, dokumenterede og indarbejdet i beslutningsgrundlaget. En virksomhed står derfor stærkere, når den kan vise, at ledelsen har forholdt sig til risikoen og lagt en realistisk plan. 

En plan kan eksempelvis beskrive: 

• Hvilken risiko virksomheden vil håndtere 

• Hvilke tiltag der skal gennemføres 

• Hvilke investeringer og driftsomkostninger tiltagene medfører 

• Hvem der har ansvaret 

• Hvornår aktiviteterne gennemføres 

• Hvordan virksomheden måler fremdrift 

Planen behøver ikke løse alt på én gang. Den skal først og fremmest vise, at virksomheden forstår sin eksponering og har en realistisk vej frem. 

VS kan skabe struktur i dokumentationen 

For små og mellemstore virksomheder kan den frivillige VS-standard være et nyttigt udgangspunkt for ESG-data og dokumentation. I praksis er der god sammenhæng mellem rapportering efter VS og identifikationen af ESG-relaterede kreditrisici. 

VS samler oplysninger om blandt andet energi, drivhusgasudledninger, forurening, arbejdsmiljø, medarbejdere og forretningsadfærd i en fælles struktur. Det kan gøre det lettere at genbruge de samme data over for banker, kunder og andre interessenter. 

Fem gode steder at starte 

1. Identificér de væsentligste risici Se på både fysiske risici og omstillingsrisici, og prioritér dem, der kan få betydning for økonomien. 

2. Oversæt risiciene til økonomi Vurder den mulige effekt på omsætning, omkostninger, investeringer, aktiver og likviditet. 

3. Saml den dokumentation, I allerede har Brug eksempelvis klimaregnskab, energidata, ESG-rapport, forsikringsoplysninger, leverandørdata og investeringsbudgetter. 

4. Lav en realistisk handlingsplan Beskriv de vigtigste tiltag, ansvar, tidshorisont, investeringer og relevante milepæle. 

5. Forbered dialogen med banken Vær klar til at forklare både risiciene, de økonomiske konsekvenser og den måde, I følger op på dem. 

Fra ESG-dokumentation til et stærkere beslutningsgrundlag 

For mange virksomheder bliver den største udfordring ikke at besvare et spørgeskema, men at skabe sammenhæng mellem ESG, økonomi og strategi. 

Et klimaregnskab eller en ESG-rapport kan give et godt datagrundlag. Men i dialogen med banken bliver dokumentationen først for alvor værdifuld, når virksomheden kan vise, hvilke forhold der er væsentlige, hvordan de påvirker forretningen, og hvad ledelsen konkret vil gøre ved dem. Det behøver ikke være unødigt komplekst. Et godt udgangspunkt er at fokusere på få, væsentlige risici og dokumentere dem på en måde, der kan kobles til virksomhedens budgetter, investeringer og fremtidige indtjening. 

Har I brug for hjælp til at identificere jeres ESG-relaterede risici, strukturere data efter VS eller forberede dokumentationen til dialogen med banken? SustainBusiness – en del af Martinsen – hjælper med at omsætte ESG-krav til en praktisk og forretningsnær proces. 

• LinkedIn