Den nye VS-standard: Sådan skaber ESG-rapportering værdi for virksomheder
Sustainbusiness
Fra ESG-data til forretningsværdi: Kom godt i gang med VS-standarden
Ændringerne i forbindelse med EU’s omnibus-pakke betyder, at færre virksomheder bliver direkte omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering. Men behovet for ESG-data er ikke forsvundet. Kunder, banker og andre interessenter vil fortsat have behov for dokumentation for virksomheders arbejde med klima, medarbejderforhold og ansvarlig virksomhedsdrift.
I denne artikel ser vi nærmere på den nye frivillige standard for bæredygtighedsrapportering, VS, og på hvordan ESG-rapportering kan anvendes som mere end blot en rapporteringsøvelse.
Hvad er den nye VS-standard?
Europa-Kommissionen vedtog VS-standarden den 3. juli 2026 sammen med de reviderede og forenklede ESRS-standarder som led i Omnibus forenklingspakken. VS bygger på den tidligere VSME-standard, som er blevet revideret og videreført under betegnelsen Voluntary Standard (VS). Standarden består fortsat af et basismodul og et udvidet modul.
Formålet med VS er at skabe en fælles ramme for udveksling af ESG-oplysninger mellem virksomheder, banker, investorer og andre interessenter Det skal gøre det lettere for virksomheder at levere relevante og sammenlignelige ESG-data og samtidig begrænse behovet for at besvare mange forskellige forespørgsler om data og dokumentation. Det beskrives som værdikædeloftet, som betyder, at større omfattede virksomheder, banker mv. som hovedregel kun må efterspørge de data, der fremgår af standardens oplysningskrav. Derudover er der for mikrovirksomheder en lang række oplysningskrav der er frivillige at rapportere på, så det for de små virksomheder, kan være meget simpelt at komme i gang.
Det gør VS til et naturligt udgangspunkt for virksomheder, som ønsker at arbejde frivilligt og struktureret med ESG data, både for at imødekomme eksterne forventninger og for at skabe et bedre internt beslutningsgrundlag for relevante tematikker.
Hvordan er VS-standarden opbygget?
VS-standarden er bygget op omkring to moduler: et basismodul og et udvidet modul. Det gør det muligt at tilpasse rapporteringen til virksomhedens størrelse, modenhed og konkrete informationsbehov. Dette er særligt vigtigt efter vedtagelsen af de nye grænseværdier for, hvornår en virksomhed er omfattet af CSRD. Som følge heraf vil mange virksomheder falde uden for kravene, og for disse vil VS være den mest relevante standard at rapportere efter.
Basismodulet
Basismodulet indeholder de mest grundlæggende oplysninger om virksomhedens ESG-forhold. Det vil typisk være et naturligt udgangspunkt for virksomheder, der udarbejder en ESG-rapport for første gang, eller som primært har behov for at kunne levere centrale ESG-nøgletal til kunder og andre samarbejdspartnere.
Modulet omfatter oplysninger om:
Generelle oplysninger
- B1 – Grundlag for udarbejdelse
- B2 – Praksisser, politikker og fremtidige initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi
Miljøindikatorer
- B3 – Energi og drivhusgasemissioner
- B4 – Forurening af luft, vand og jord
- B5 – Biodiversitet
- B6 – Vand
- B7 – Ressourceanvendelse, cirkulær økonomi og affaldshåndtering
Sociale indikatorer
- B8 – Arbejdsstyrke: Generelle karakteristika
- B9 – Arbejdsstyrke: Sundhed og sikkerhed
- B10 – Arbejdsstyrke: Vederlag, kollektive overenskomster og uddannelse
Ledelsesmæssige indikatorer
- B11 – Domme og bøder for korruption og bestikkelse
Basismodulet kan dermed give virksomheden et samlet udgangspunkt for at dokumentere sin nuværende situation og følge udviklingen fra år til år. Basismodulet er altid en forudsætning for at man kan rapportere på det udvidet modul.
Det udvidede modul
Det udvidede modul indeholder yderligere oplysninger, som særligt kan være relevante for virksomheder, der møder mere omfattende forventninger fra banker, investorer og større erhvervskunder eller når ESG-rapporteringen skal anvendes mere aktivt i virksomhedens strategiske arbejde.
Her er oplysningskravene:
Generelle oplysninger
- C1 – Strategi: Forretningsmodel og bæredygtighed – Relaterede initiativer
- C2 – Beskrivelse af praksisser, politikker og fremtidige initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi
Miljøindikatorer
- Overvejelses ved rapportering om drivhusgasemissioner under B3 (basismodul)
- C3 – Mål for reduktion af drivhusgasemissioner og klimaomstilling
- C4 – Klimarisici
Sociale indikatorer
- C5 – Supplerende generelle arbejdsstyrkekarakteristika
- C6 – Supplerende arbejdsstyrkeoplysninger – Menneskerettighedspolitikker og -processer
- C7 – Menneskerettighedshændelser
Ledelsesmæssige indikatorer
- C8 – Indtægter fra visse aktiviteter
C9 – Kønsfordeling i ledelsesorganet
Hvorfor arbejde med ESG-rapportering, når det ikke er et lovkrav?
For størstedelen af alle virksomheder vil ESG-rapportering være frivilligt i en lovkontekst. Det betyder dog ikke, at rapporteringen er uden betydning. Behovet for ESG-data drives ikke kun af lovgivning. Det drives også af kundekrav, finansiering, udbud, risikostyring og virksomhedernes egne ambitioner. En struktureret ESG-rapport kan derfor skabe værdi på flere områder.
Nogle af de konkrete eksempler vi hører fra vores kunder, er at rapporteringen har givet:
- Adgang til nye opgaver: Dokumentation af ESG-forhold har givet virksomheder mulighed for at byde på opgaver for større danske og europæiske kunder. Det gælder også i forbindelse med udbud, hvor ESG bliver vægtet i udbudskriterierne.
- Bedre grundlag ifbm. ISO-certificering: Den struktur, dokumentation og systematik, som etableres gennem ESG-rapporteringen, kan lette arbejdet med en efterfølgende relevante ISO-certificeringer.
- Positive ændringer i virksomhedskulturen: Rapporteringsprocessen har ført til konkrete initiativer, som har styrket medarbejdernes involvering og haft en positiv betydning for virksomhedskulturen.
- Forbedring af EcoVadis-score: For virksomheder, der ikke tidligere har arbejdet struktureret med ESG-rapportering, har rapporten bidraget til et bedre dokumentationsgrundlag og dermed understøttet en forbedring af virksomhedens EcoVadis-score.
- Anerkendelse i form af priser og i det lokale erhvervsliv.
- Positive respons fra vigtige kunder og finansielle partnere.
Dette er blot nogle af de eksempler, der er.
Skab bedre overblik over risici og muligheder
ESG-rapporteringen kan gøre forhold synlige, som ellers ligger spredt på tværs af virksomheden. Det kan være stigende energiomkostninger, ressourceafhængighed, højt sygefravær, arbejdsskader, rekrutteringsudfordringer eller ændrede krav fra kunder og myndigheder.
Når oplysningerne samles og vurderes i sammenhæng, kan ledelsen få et bedre grundlag for at identificere risici og prioritere de områder, hvor en indsats kan skabe størst værdi.
Dokumentér udviklingen over tid
En ESG-rapport bør ikke blot være et øjebliksbillede. Når virksomheden indsamler de samme nøgletal år efter år, bliver det muligt at følge udviklingen og vurdere, om iværksatte initiativer har haft den ønskede effekt og samtidig være transparente omkring udviklingen.
Det kan eksempelvis være udviklingen i:
- Energiforbrug og CO₂-udledning
- Affaldsmængder og genanvendelse
- Arbejdsulykker og sygefravær
- Medarbejderomsætning
- Kønsfordeling
- Uddannelse og kompetenceudvikling
Det giver et mere solidt grundlag for at fastsætte mål og prioritere nye indsatser.
ESG-rapporten skal bruges, ikke blot udgives
Den største værdi opstår ikke nødvendigvis ved at udgive selve rapporten. Værdien opstår gennem det arbejde, der ligger bag: indsamlingen og struktureringen af data, dialogen på tværs af organisationen og ledelsens prioritering af fremtidige indsatser.
ESG-rapporteringen kan blandt andet bruges:
- Som beslutningsgrundlag for ledelsen
- Til at opstille mål og konkrete handleplaner
- I dialogen med kunder, banker og investorer
- Som dokumentation i udbud og leverandørvurderinger
- Til at identificere besparelser og effektiviseringer
- Til at fordele ansvar internt i organisationen
- Som grundlag for en mere præcis ekstern kommunikation
Det er derfor ikke nødvendigvis den længste eller mest omfattende rapport, der skaber størst værdi. Den bedste rapportering er den, der tager udgangspunkt i virksomhedens konkrete forretning og giver ledelsen og virksomhedens interessenter relevante og anvendelige oplysninger. Det er stadig altid vigtigst at lægge kræfterne der, hvor man som virksomhed har de største påvirkninger på mennesker og miljø og her fokuserer på at reducere og mitigere de negative og styrke og dyrke de positive bidrag til samfundet.
Har I brug for hjælp til at komme i gang med ESG-rapportering?
Hos Martinsen hjælper vi virksomheder med at kortlægge deres ESG-data, udarbejde klimaregnskaber og rapportere efter den frivillige VS-standard. Vi hjælper også med at omsætte rapporteringen til konkrete mål og indsatser, så arbejdet skaber værdi for både virksomheden og dens interessenter, herunder f.eks. klimatransitionsplaner, SBTi forløb og handleplaner på tværs af E’et, S’et og G’et.
Kontakt os gerne for en uforpligtende dialog om, hvilket rapporteringsniveau der passer til jeres virksomhed.